Mandag den 31. juli 2006
Vi sad igen ved morgenbordet kl. 08.00, Vi var, som dagen før, de første, der kom. Vi fik igen udleveret en seddel med nogle valgmuligheder omkring menuen til aftensmaden. Vi kunne igen vælge mellem tre forretter og tre hovedretter.
Til forret valgte Lene ”Fusilli ai Funghi di Bosco” og Jens valgte ”Pasta e Fagioli alla Toscana”
Til hovedret valgte vi ”Prosciutto Toscane e Melone” hertil serveres ”Potate Arrosto”
Desserten ”Mele di Stagione”
Så nu var det spændende at se og smage, hvad vi havde bestilt.
Vi besluttede, at køre til byen Lucca for at besøge den gamle bydel, der er omkranset af en 4 km lang og flot bymur. Den eneste måde man kan komme rundt i byen på er på ”gå-ben”, hvis man da ikke vil leje en cykel.
Vi parkerede udenfor bymuren, hvor der var to timers gratis parkering og gik så på opdagelse i byen.
Hjemmefra havde vi besluttet, at se Luccas domkirke ”San Martino”en flot kirke med spændende paneler med indlagt lyserød, grøn og hvid marmor, der viser jagtscener, påfugle og blomster. Da vi havde set nok (man måtte ikke tage billeder), gik vi videre rundt i byen. Vi kom forbi ”Torre dei Guingi” et tårn fra middelalderen, hvor der vokser egetræer på toppen. Vi havde læst, at tårnet havde 230 trin, så dem holdte vi os fra. Herefter kom vi forbi kirke ”San Michele”, der har en flot facade i pisansk-romansk stil.
Nu var de to timer næsten gået, så det var tid at finde bilen igen. Vi besluttede, at finde et supermarked, hvor vi kunne købe noget salat, brød, juice m.m. Maden ville vi nyde i ”Villa Garzonis park”, der ligger på en stejl bakke ved Pinocchio-parken. Så turen gik af snørklende, smalle veje frem til vort bestemmelsessted. Klokken var efterhånden blevet 14.00, og temperaturen i skyggen viste 39 grader. Vi parkerede i byen Collodi og gik de sidste 200 meter.
Det første dokument, der informerer om parken, er dateret tilbage til 1652. I 1680 startede man på planlægningen af parken. Når man ser parken, kan man godt forstå, at det tog 117 år at få den gjort færdig, og haven er en af de flotteste barokhaver i Italien. Haven er en terrassehave med skulpturer, kunstfærdige klippede hække og store damme med springvand, fisk, sorte og hvide svaner.
Vi fandt et skyggefuldt sted, hvor vi spiste vor medbragte mad og begav os rundt på terrasserne. Det var stejlt, og solen skinnede ubarmhjertigt, godt det blæste lidt, hvilket Lene nød godt af, da hun stillede sig tæt på springvandet for at blive kølet af, når vandet sprøjtede på hende.
Nu var tiden kommet, hvor vi skulle tilbage til hotellet for at slappe af og klæde om inden aftensmaden. Det skal lige nævnes, at aftensmaden oversat til dansk var:
Efter aftensmaden tog vi resten af vinen med for at nyde den på hotellets fortovsterrasse, medens vi drøftede dagens hændelser med Susanne og Freddy. Da det havde været en hård dag, havde vi ikke lyst til at fortsætte på en bar i byen.