Onsdag den 2. august 2006

Dagen var afsat til den længste køretur i Toscana. Vi havde besluttet, at Siena skulle være dagens mål. Vi planlagde, som de tidligere dage, at vi ikke ville køre på motorveje. Siena skulle efter sigende huse Italiens største vinhandel, og Jens ville gerne se om det passede.

Inden vi var hjemme igen, havde vi kørt gennem utallige hårnålesving op og ned af stejle bjerge med stigninger og fald på over 16%, Vi havde kørt mange kilometer på smalle grusveje med dybe spor fra tidligere trafikanter. Heldigvis var der ikke så meget trafik, så de enkelte biler vi mødte, kom vi fint forbi. Men støvet var der, og det kunne ses på bilen.

På vejen mod Siena kom vi forbi Monteriggioni, en middelalderbjergby som vi absolut måtte se. Byen er bygget i 1203 og er omgivet af høje mure med 14 tårne. Byen indenfor murene består af én stor piazza, én køn romansk kirke, kunsthåndværksbutikker, restaurationer og et par forretninger hvor man kan købe de lokale vine – dyre som billige.

Da vi havde set byen, fortsatte turen mod Siena, som vi ankom til ved middagstid. Vi havde læst, at der hver onsdag var et stort marked, så det kunne blive svært at finde en parkeringsplads. Efter  vi havde kørt en del rundt for at finde en parkeringsplads, lykkedes det til sidst.

Vi var kørt direkte op til ”Fortezza Medicea” tæt ved Viale Marccai, hvor det store marked var godt i gang. Det var drønvarmt, så vi havde ikke den store lyst til at gå rundt på markedet. I stedet havde vi lyst til at se, hvad der gemte sig bag de 10-15 meter høje mure, hvor boderne var placeret op af.

Vi havde kun betalt for parkering i en time – mest fordi vi ikke helt vidste, hvor vi var, da vi parkerede – så det gik i rask trav rundt om murene. Vi kunne ikke forstå, hvordan man kom ind bag disse mure. Pludseligt så vi et skilt, der viste ind til den vinhandel, jeg gerne ville besøge. Nu var det lidt ærgerligt, at vi kun havde betalt for en time, så det blev kun til et hurtigt kig og så tilbage til bilen. Siena har som mange andre byer i Toscana forbund mod, at turister kører i bymidten.

Da vi kunne se, at vi skulle gå langt for at besøge domkirken og den muslingeformede plads – ”Campoen” besluttede vi at gemme denne oplevelse til en anden gang. I stedet begav vi os på hjemturen, hvor vi ville køre et stykke af Toscanas vinrute. Bl.a. var byen Greve et af målene. Greve er i øvrigt venskabsby med Greve kommune.

Det var midt på eftermiddagen da vi kom til Greve, og tiden var til afslapning med en Cappuccino, inden vi bevægede os rundt i byen. Vi besøgte blandt andet et vinmuseum, hvor de udover at have udstyr fra produktion af vine, solgte vine, jomfruolivenolie, vildsvinepølser og kunsthåndværk. Stedet har vin fra over 100 forskellige producenter. I butikken er der flere runde prøvesmagnings borde, hvor der hænger ca. 15 flasker vin eller olivenolie. Når man kommer, kan man få udleveret et ”kreditkort”, man så stopper i ved disse prøvesmagningsborde og trykker på en knap ud for den vin man vil smage. Ud for flasken står der, hvad vinen koster, og hvad det koster at smage vinen. F.eks. så vi en vin, hvor prøvesmagningen kostede 4,90€, og det er ikke meget, der kommer i glasset.

Vi gik lidt rund og kiggede på de forskellige vine, men ville ikke benytte os af tilbuddet om prøvesmagning, da vi jo snart skulle køre videre.

Kl. 18.15 var vi tilbage på hotellet, så det blev ikke meget afslapning, før vi skulle klæde om inden aftensmaden.

Til aftensmad havde vi valgt:

• Jens ”Mezze maniche ala norcina” Pasta med tomatsovs.
• Lene ”Crema di pomodoro” Cremet tomatsuppe.
• Jens ”Vitella tonnata con capperi” Tynde skiver kogt kalvekød, med tun og majonæse sovs og kapers. Hertil stegte gulerødder.
• Decert ”Frutta fresca di stagione” Frisk frugt (æble, pære, fersken og abrikos).

Efter aftensmaden blev det den obligatoriske tur op i byen for at finde et nyt sted at nyde en kop cappuccino eller lignende med eller uden spiritus.