Torsdag den 3. august 2006
Torsdag var dagen hvor Lotte Heise skulle have fri. Vi havde besluttet at tage toget til Firenze.
Til Firenze køber man en ”50 km billet”, der koster 3,30€ og er gyldig 6 timer efter den er stemplet.
For at undgå at skulle stå i kø på Firenzes banegård - når vi skulle hjem - købte vi returbilletter med det samme (fire 50 km. billetter).
Vi kunne se toget skulle ankomme om to minutter, så vi skyndte os ud på perronen. I toget fandt vi en god plads og fik tid til at se på billetten. Her opdagede vi, at billetten skulle være stemplet på perronen. Hvis det ikke var gjort, skulle man straks få fat i en ”konduktør”, der så ville påtegne billetten. Det lykkedes, og billetten blev påtegnet.
Da vi ankom til Firenzes hovedbanegård, undersøgte vi, hvornår toget gik retur. Vi fandt ud af, at det gik en gang i timen og besluttede, at 16.38 ville være et fint tidspunkt at returnere på.
Det var en god dag, vi havde valgt til besøget i Firenze. Det var ikke varmt som de foregående dage, det luftede lidt, og skyerne gik for solen med jævne mellemrum. Da vi kom ud fra banegården, faldt der nogle dråber regn, og straks stod der paraplysælgere på fortovet. Nå det var kun nogle dråber, så vi ville ikke betale de 3€ en paraply kostede.
Vi ville først besøge Santa Maria del Fiore – Firenzes Duomo, domkirken, der dominerer byen med sin enorme kuppel.
Da vi havde gået ca. 800 meter fra banegården, kom vi til domkirken. For at komme ind i kirken skulle vi bagerst i en 50 meter kø, men det gik rimeligt hurtigt. Udefra er det en stor imponerende kirke, men lidt skuffende at komme ind i, vi har set bedre udsmykkede kirker under vort ophold i Italien.
Efter at have set kirken spadserede vi rundt i byen for at se på nogle af de øvrige seværdigheder. Vi så på skulpturerne på Piazza della Signoria, gik på Ponte Vercchio, broen med alle juvelerer forretninger, Uffizi’erne hvor vi så på moderne, antikke og ”levende” skulpturer. Jens ville gerne gå en tur i Mercato Centrale. Det centrale marked i to etager, nederste med kød-, fiske- og osteboder og øverste med grønsager- og frugtboder, og vi besøgte gademarkedet ved San Lorenzo, og Lene fik set på nogle af de ”dyre” forretninger. (Jens havde ”glemt” Visa kortet)
Byen var tætpakket af turister, så det gik mange steder i ”gåsegang”. Den meget motion gjorde os sultne, så vi fandt en fortovsrestauration. Vi havde knap nok fået det bestilte øl og mad, før det begyndte at blæse kraftigt, og kort efter kom regnen i stride strømme. Vi var heldige, at vi sad et godt stykke inde under parasollen (flere store sat sammen), men andre var ikke så heldige, deres parasol blæste omkuld, så de blev godt våde. Efter ca. 10 minutter holdt regnen op, og det var godt vejr resten af dagen.
Da vi syntes, vi havde set nok, begav vi os tilbage til banegården. Vi havde jo set hvilket minuttal toget kørte på, så det tilpassede vi turen efter. Da vi ankom til banegården, undersøgte vi afgangstavlen for at finde det tog, vi skulle med, men det var der ikke. Vi kiggede på tavlen med afgangstider igen og opdagede, at der var en stjerne ud for afgangstidspunktet, hvad det betød ved vi ikke, men det tog, vi havde besluttet at tage, kørte ikke.
Vi kunne ikke finde et tog, der kørte til Montecatini Terme eller en station efter f.eks. Pisa eller Lucca. (alt stod på Italiensk så det var svært at forstå)
Vi tog et tog, der havde endestation i Pistoia, byen før Montecatini Terme og ville så prøve at komme videre herfra. Da vi ankom til stationen i Pistoia var vi så heldige, at der kort efter gik et tog videre.
Kl. 18.15 var vi tilbage på hotellet, så det blev ikke meget afslapning, før vi skulle klæde om inden aftensmaden.
Til aftensmad havde vi valgt:
Da vi havde spist gik vi sammen med Freddy og Susanne en tur op af byens boulevarder med de store kurbygninger. I byens kurpark, der et yndet tilholdssted for byens indbyggere og turister fandt vi en lille hyggelig restauration under træerne. Vi bestemte at dagen skulle slutte men en cappuccino og Irsk kaffe.