Torsdag den 27. juli 2006

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle starte bilen for at køre til Toscana. Vi havde pakket tasker, kufferter og lavet madpakker (pastasalat og brød med kalkunpålæg) dagen før, så det var lige til at ”smide” i bilen om morgenen. Vi skulle med færgen Gedser-Rostock kl. 09.00, så vi havde besluttet, at køre lidt i 07.00.

Vi kom af sted til den aftalte tid. Hvordan Lene blev klar til tiden – uden at Jens skulle sige noget - er en gåde. ”Lene vågner – normalt - først et stykke op af formiddagen i ferieperioden”

Vi nåede færgen – Prins Joakim - ca. 15 min før afgang og kørte direkte om bord. Vi havde besluttet, at morgenkaffen skulle nydes under turen, der varede ca. 1 time og 45 min. Inden vi tog hjemmefra havde vi stillet den værste sult, så vi skulle ”kun” have kaffe og et rundstykke, med ost.

Vi tog plads i restaurationen og ventede på, at en af tjenerne ville kontakte os for, at tage mod bestilling. Efter et stykke tid slap vor tålmodighed op, og Jens stillede sig i en lang kø med sultne gæster, der skulle forsyne sig med restaurationens morgenkomplet, der kostede 85 kroner. Jens tog to rundstykker med smør og ost (et til hver), og så ville vi fortælle tjeneren, at vi ”kun” havde taget et rundstykke hver.

Først da der skulle betales, så vi en tjener. Vi forklarede, at vi kun skulle betale for to rundstykker, men det syntes han var en dårlig ide, og han forklarede, at man kun kunne købe morgenkomplet og ikke andet. Vi forklarede, at det kunne vi ikke læse nogen steder. Tjeneren forklarede, at han ikke kunne slå rundstykker ind på kasseapparatet, men det tog vi ikke for gode varer. Det endte med, at vi kom til at betale 32 kr. pr. rundstykke (indtastet som ostemad). Kaffen var gratis, og vi fik to 0,5 liter vand med på rejsen uden beregning.

Det blev ikke til de store indkøb på færgen, bortset fra blade og aviser for over 100,00 kr.

Vi havde Lotte Heise med i bilen, og da vi kørte fra borde i Tyskland, forklarede hun, hvilken ve j vi skulle køre, det var hun så god til, at Jens kun skulle tænke på at holde bilen i fart, hvilket også lykkedes det meste af tiden. Vi blev forskånet for de store køstrækninger og stoppede kun for, at spise vor medbragte mad og fylde benzin på bilen. I bilen var der en behagelig temperatur, men når vi steg ud, var det som vi blev slået med en varmepude 37-38 grader i skyggen.

Vi havde besluttet, at der skulle gøres to ophold på vejen, og vi nåede det første hotel kl. ca. 16.30. Inden havde vi dog et lille problem, da den motorvejsfrakørsel vi skulle tage for at komme til hotellet, var lukket på grund af vejarbejde. Vi måtte fortsætte til næste afkørsel, der tilfældigvis var en ny motorvej, og jeg valgte selvfølgelig den forkerte retning så hen til næste afkørsel og så tilbage igen. Nu tog Lotte Heise over og fortalte os, hvilken vej vi skulle køre. Det var ikke altid, vi lyttede til Lotte, da hun nogle gange sagde, vi skulle vende om. Men til sidst kom vi til hotellet.

Inden vi skulle spise aftensmad, gik vi en tur rundt i ”byen”. Den eneste butik vi så, var en bager. Men en hyggelig lille by. Efter gå-turen var vi blevet så tørstige, at en øl og skygge var sagen.

Til aftensmad valgte vi ”noget” med tre slags kød, brasede kartofler og salat. Hertil et glas vin.

Vinen kunne have været bedre, og der var rigeligt med mad, hvilket var det bedste, man kunne sige om det. I øvrigt nogle gode brasede kartofler.

Vi gik på værelset, hvor Lene læste i nogle af de indkøbte blade, og Jens rodede med computeren, der ikke ville på nettet.

Efter at have forsøgt efter par timer besluttede han at vente til næste dag.